Det du skal vide om appelsinhud

  • Udgivet jan 23, 2019
  • Skrevet af Sarah Sabir
Farvel til appelsinhud med CM 100

Ja, det skal handle om appelsinhud. Næsten alle kvinder har det i en eller anden udstrækning, og de fleste ville nok ønske at være foruden. Mange ting er blevet sagt om appelsinhud i årenes løb og markedet bugner af forskellige skønhedsprodukter, der lover dig fløjlsblød og bulefri hud. Der er imidlertid ingen forskning, der viser, at scrubs og cremer kan gøre en ende på appelsinhuden. Men der er kommet et nyt produkt på markedet, som rent faktisk kan mindske appelsinhud!

I dette indlæg kigger vi nærmere på hvad appelsinhud – eller cellulite – rent faktisk skyldes, hvorfor det ses så hyppigt hos kvinder, og hvad der kan gøres ved det. Indlægget afslører desuden et helt nyt produkt fra Beurer, som er klinisk testet til at reducere cellulite. Til slut be- og afkræftes de mest gængse udsagn om appelsinhud. God læsning 😀

Hvad er appelsinhud?

Appelsinhud er ophobning af fedtceller i underhuden. Det viser sig som buler i huden og ses hyppigst på lår og baller, men kan også forekomme andre steder på kroppen såsom på maven og overarmene. Appelsinhud ses, fordi fedtet ophober sig i små hulrum i underhuden. Kvinder i alle aldre og størrelser kan få appelsinhud. Faktisk har 80-90% af alle kvinder forekomst af cellulite i større eller mindre grad. Forekomsten af de trælse buler hænger nødvendigvis ikke sammen med overvægt. Man kan nemlig være så uheldig at arve det. Dog kan et vægttab, for manges vedkommende, afhjælpe den bulede og ujævne hud.  

Hvorfor ses appelsinhud kun på kvinder?

Det gør det heller ikke. Men appelsinhud ses langt oftere ved kvinder end ved mænd. Det har i bund og grund noget at gøre med kvinders fysik og mere specifikt vores bindevæv. Det er nemlig sådan, at der i underhuden ligger fedt, som er opdelt i små rum af såkaldte bindevævsstrøg. Bindevævsstrøgene går på tværs af underhuden og har til funktion at binde hudlagene sammen, og dermed holde huden på plads. I underhuden findes fedtdepotet, som fra tidernes morgen har haft en vigtig funktion for vores overlevelse. Det er nemlig de depoter kroppen trækker på, når cellerne har forbrændt al den “hurtige energi” – kulhydraterne. Fedtdepotet fungerer dog ikke kun som energidepot. Fedtdepotet er også varmeisolerende og stødabsorberende. Knoglerne beskyttes mod tryk, stød og slag, og huden beskyttes også imod varmetab.

Cellulite har et meget karakteristisk udseende. Fremkomsten af de trælse buler ses, fordi fedtcellerne samles i klynger i underhuden, fordi de tværgående bindevævsstrøg opdeler underhuden i små rum. Når vi kommer op i årene, bliver bindevævet mindre elastisk, hvilket ultimativt resulterer i fremkomsten af appelsinhud. Det samme kan ske selvom bindevævet er elastisk nok, for jo mere fedt der ophobes, jo mere vil det presse på bindevævsstrøgene, og bulerne vil igen være synlige.

Appelsinhud ses langt oftere hos kvinder, både fordi kvinder lagrer mere fedt i underhuden end mænd, men også fordi kvinders bindevævsstruktur er anderledes. Hos kvinder løber fibrene i bindevævet (næsten) parallelt. Hvorimod bindevævsfibrene hos mænd løber på kryds og tværs af hinanden, hvilket gør mænds bindevæv mere stabilt. Kvindens hud er altså designet til at kunne udvide sig i forbindelse med graviditet.  

Hvad kan man gøre for at mindske appelsinhud?

Kost og motion er altid et godt sted at starte, når man ønsker at blive fri for appelsinhud. Overvægt øger nemlig chancerne for, at man får appelsinhud. Og som tidligere nævnt kan appelsinhud også være arveligt; du kan simpelthen være disponeret for at få det. Er du derimod ikke overvægtig og er du fysisk aktiv, kan det imidlertid være svært at finde ud af, hvordan man bliver fri for appelsinhuden. Du har måske prøvet dyre scrubs og cremer, som lover reducering af cellulite, men uden held. Og det forstås godt, for det er ikke sådan man kommer cellulite til livs. Du har måske læst dig til, at bodyscrubs sætter gang i blodcirkulationen, som hjælper til reduceringen af cellulite. Problemet er dog, at bodyscrubs aldrig ville kunne promovere mikrocirkulation i de dybere hudlag. Efter en scrub vil huden fremstå sundere og med mere glød, fordi de døde hudceller er blevet skrubbet væk og blodcirkulationen kortvarigt øges.  

Nyt produkt fra Beurer reducerer appelsinhud

Nu er der gode nyheder til alle os, der er træt af lår og baller med buler! Det nye anti-cellulite apparat fra Beurer hedder Cellulite releaZer og er Beurers nye massageapparat, som er det eneste på markedet, der er klinisk testet til at reducere cellulite! Gennem højfrekvente vibrationer og en bestemt massageteknik øges blodgennemstrømningen i alle hudlag, og samtidig masseres bindevævet, hvilket er med til at gøre bindevævsstrøgene mere elastiske. Når blodgennemstrømningen øges i underhuden, promoveres desuden nedbrydelsen af fedtmolekyler inde i fedtcellerne. Sagt med andre ord bliver klyngerne af fedt i de små hulrum i underhuden altså mindsket med dette massageapparat.

Ja du hørte rigtigt… Cellulite releaZer er klinisk testet til at reducere appelsinhud!

• 80% af testpersonerne sagde, at huden føltes silkeblød og glat efter hver brug.
• 73% af testpersonerne bekræftede at deres hud så synligt fastere ud efter 12 ugers brug.

Efter de 12 uger var mængden af appelsinhud synligt reduceret hos kvinderne.

 

Figur 1. Billedet viser hudens struktur før og efter brug af Cellulite Releazer. På tværs ses bindevævsstrøgene, som opdeler fedtcellerne, som ligger grupperet i de små hulrum i underhuden. “Efter” billedet viser en reducering af fedtcellernes størrelse – som følge af nedbrydelsen af fedtmolekylerne inde i fedtcellerne. Det ses også at bindevævsstrøgene er blevet mere elastiske. Som følge af dette fremstår hudens overflade nu mere jævn.

Sandt og falsk om cellulite

Har du, som mange andre kvinder på et tidspunkt tænkt, hvordan man dog skal komme appelsinhuden til livs og deraf googlet dig frem til et svar? Gennem årene er der blevet skrevet og hævdet mange ting om cellulite. Men nu er tiden altså kommet til at få be- og afkræftet nogle af de mest gængse facts og nonfacts om den upopulære appelsinhud.
 

  • Appelsinhud skyldes væskeophobning i kroppen – FALSK
    Appelsinhud skyldes fedtlagring i underhuden. Både mænd og kvinder lagrer fedt i underhuden. Dog ses appelsinhud allerhyppigst hos kvinder (helt op til 80-90%). Kvinders hud er designet til at kunne udvide sig, hvilket er nødvendigt under graviditet.
  • Appelsinhud skyldes affaldsstoffer i kroppen – FALSK
    Som sagt skyldes appelsinhud fedtlagring i underhuden.
  • Jo ældre du bliver, jo tydeligere bliver appelsinhud – KORREKT
    Bindevævets elasticitet bliver ringere, jo ældre vi bliver. Det bliver stivere og trækker sig sammen, hvilket vil øge synligheden af appelsinhud.
  • Du kan punkttræne appelsinhud væk – FALSK
    There is no such thing as punkttræning. Ønsker du virkelig at komme af med appelsinhud, er der ikke andet for, end at angribe den fra flere fronter. Drop punkttræning og sørg i stedet for at aktivere kroppens store muskelgrupper samt bevæge hele kroppen og få pulsen op. Med den nye Cellulite releaZer fra Beurer kan du dog angribe appelsinhuden, dér hvor den er værst. Cellulite releaZer’en øger nemlig blodcirkulationen i de dybere hudlag og øger desuden bindevævets elasticitet. Hudens udseende kan også forbedres ved at indtage nok vand. En tommelfingerregel siger: Drik ca. en tredjedel af din kropsvægt i deciliter. Vejer du 75 kg svarer det til 25 deciliter – altså 2,5 liter vand om dagen. Dog skal vandindtaget ikke overdrives – alt med måde.
  • Rygning øger appelsinhud – KORREKT
    Rygning nedbryder kollagen i kroppen, hvilket gør huden mindre elastisk. Derfor vil appelsinhud blive mere synligt, hvis du ryger.
  • Slanke kvinder har ikke appelsinhud – FALSK 
    Selv slanke kvinder kan have appelsinhud. Da fremkomsten af cellulite ikke kun er betinget mængden af fedt, men også hudens kvalitet og elasticitet.
  • Cellulite er farligt – FALSK
    Nej, appelsinhud er hverken farligt eller usundt. Og du kan høre det fra overlæge på Rigshospitalet Bente Klarlund selv: “Cellulite er et rent kosmetisk fænomen og helt uskadeligt.”
  • Cellulite kan være arveligt – KORREKT
    Som kvinde kan man desværre være mere disponeret for at få appelsinhud. Det betyder at appelsinhud kan forekomme i en tidligere alder end ved andre kvinder, som ikke har arvet det.
  • Mænd får ikke appelsinhud – FALSK
    Mænd kan også få appelsinhud. Dog ses det lang mindre hyppigt ved mænd af to årsager:
    1. Mænd har generelt mindre fedt på kroppen.
    2. Mænd har en anderledes bindevævsstruktur.
  • Cellulite og Cellulitis er det samme – FALSK
    Selvom de to ord minder meget om hinanden må de ikke forveksles! Cellulitis/cellulit er betegnelsen for en akut hudinfektion og har intet at gøre med cellulite, som blot er et andet ord for appelsinhud.

Summa summarum

  • Appelsinhud er noget næsten alle kvinder har eller får i løbet af livet. Det ses hos op til 80-90% af alle kvinder.
  • Appelsinhud kan sagtens reduceres. Sund kost og masser af motion hjælper dig godt på vej.
  • Du kan angribe cellulite præcis, hvor det tæller med anti-cellulite massageapparatet Cellulite releaZer fra Beurer.
  • Cellulite releaZer fra Beurer er det eneste massageapparat på markedet, der er klinisk testet til at kunne reducere cellulite.
  • Der findes et hav af myter om cellulite og hvordan man kan slippe af med det. Det kan være kompliceret at navigere rundt i alle de informationer, du kan finde om cellulite på nettet. Jeg håber dog, at det her indlæg har givet dig mere indsigt i emnet.

Kilder: