Forskellen på TENS & EMS

• Udgivet apr 19, 2017
• Skrevet af Martin Hansen

TENS og EMS produkter kan være effektive, hvis man enten har kroniske smerter eller vil stimulere ens muskler. Det kan dog være svært at finde ud af, hvilket produkt man skal vælge, hvad de bruges til og hvordan man bruger dem. Vi har skrevet en guide til, hvad de to forskellige begreber betyder samt hvordan og hvornår de kan anvendes.

TENS apparater – Smertelindring

Hvad betyder TENS?

TENS betyder: Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation.

Dette betyder elektrisk nervestimulering gennem huden. De elektriske impulser sendes gennem huden og ind i nervebanerne, så der blokeres for de smertesignaler der sendes til hjernen. Dette hjælper også til, at kroppens naturlige smerteforsvar, udskillelsen af endorfiner, aktiveres. Metoden er videnskabeligt underbygget og medicinsk godkendt.
TENS bruges til at lindre kronisk og akut smerte, såsom:

• Gigt
• Rygsmerter
• Karpaltunnelsyndrom (seneskedehindebetændelse)
• Smerte i fødderne
• Fødselssmerter
• Multipel sklerose
• Iskias

Hvordan bruges TENS?

Husk altid at læse brugsanvisningen til det enkelte apparat, da der her vil fremgå en vejledning til placering af elektroderne og forskellige anbefalede programmer. Placering af elektroderne afhænger af hvor man mærker smerterne på kroppen og derfor er det som regel ens eget valg af placering, der giver det bedste resultat. De fleste opnår smertelindring hurtigt, men det kan være nødvendigt at prøve sig frem, for at finde den placering, der lindrer smerten bedst. Et TENS apparat kan anvendes helt efter behov men det anbefales at følge et program som man enten vælger eller selv indstiller på apparatet. Typisk vil et program vare fra en halv til en hel time pr. gang eller mere. Med tiden kan man bruge længerevarende programmer og bruge apparatet flere gange dagligt, så længe elektroderne ikke sidder permanent på huden.

Må elektroderne sidde alle steder på kroppen?

Elektroderne kan placeres mange forskellige steder på kroppen. Dog er der områder på kroppen hvor man ikke må placere elektroderne:

• Omkring halsen og på halspulsåren
• På den benede del af kraniet
• I området omkring munden og svælget
• Henover eller omkring øjnene
• I området ved genitalierne
• På akut eller kronisk sygdomsramt hud (eks. betændt eller forbrændt hud og udslæt)
• På maven under graviditet
• I nærheden af hjertet
• Direkte på eller i nærheden af ondartede svulster
• På forreste del af brystkassen

EMS apparater – Stimulering af musklerne

Hvad betyder EMS?

EMS betyder: Elektrisk Muskel Stimulation.

Betydningen er netop elektrisk muskelstimulation. De elektriske signaler sendes ind i musklerne og får dem til at lave de sammentrækninger der eks. forekommer ved træning og fysisk aktivitet. På denne måde aktiveres også tidligere inaktive muskelfibre.
EMS bruges til en lang række formål:

• Styrke musklerne
• Muskelgenoptræning
• Forebyggelse af muskelatrofi (muskelsvind)
• Forøgelse af lokal blodcirkulation
• Forbedre mobilitet
• Forebyggelse og afslapning af muskelspasmer
• Forhindre muskulær ubalance
• Kosmetisk muskeltoning

Hvordan bruges EMS?

EMS apparater findes både som en enhed med tilhørende elektroder eller f.eks. som et ”bælte” der spændes om mave og lænd, for at stimulere musklerne. Produktet skal altid placeres som anvist i den medfølgende brugervejledning, da nogle produkter er specifikt designet for at stimulere bestemte muskler. Inden man tager apparatet i brug, skal man sikre at huden er ren og fri for cremer eller olier. Elektroderne på produktet skal dog være let fugtede, for at kunne lede strømmen optimalt. Der er ikke grænser for hvor ofte man kan bruge et EMS apparat, men det er vigtigt at sørge for at lade musklerne restituere. Præcis som ved andre former for muskeltræning. I brugsanvisningen vil det typisk fremgå, hvilke programmer man bør følge. EMS anvendes som et supplement til træning og for at behandle ømme muskler. EMS kan ikke erstatte den rigtige aktive træning, men er ideel hvis man er ramt af en skade og er forhindret i aktiv træning.

Hvad har TENS og EMS tilfælles?

Begge apparater udsender lavfrekvente elektriske impulser, med det formål at stimulere enten nervebanerne (TENS) eller musklerne (EMS).

Hvornår må man ikke bruge TENS og EMS?

Fælles for de to apparater er, at særlige omstændigheder og sygdomme kan betyde at man ikke må bruge TENS eller EMS apparater. For at undgå sundhedsmæssige skader, frarådes det derfor at bruge både TENS og EMS apparater:

• Hvis man har pacemaker
• Hvis man har forstyrrelser i hjerterytmen eller har haft forstyrrelser i hjerterytmen
• Hvis man har epilepsi eller har haft epilepsi
• Ved graviditet
• Ved konstaterede kræftsygdomme
• Direkte på maven under fødsel
• Når man kører bil eller betjener kompliceret maskineri
• Ved akutte tilfælde af feber eller infektionssygdomme

Hvilket apparat bør jeg vælge?

Der findes kombinerede TENS og EMS apparater, så man ikke nødvendigvis skal vælge det ene eller det andet. Der kan godt være en sammenhæng mellem smertelindring og muskelstimulation og nogle gange kan det derfor være en fordel at kunne behandle et område på mere end én måde. Et perfekt eksempel kunne være en meget fysisk aktiv person, som om dagen sidder mest ved et skrivebord og derfor oplever rygsmerter. Beurer EM 49 er et godt bud på et kombineret produkt, hvor der også er rigeligt med forudindstillede programmer og programmer man selv kan tilpasse. Apparatet er let at have med på farten og så kan man nøjes med at medbringe et enkelt apparat, i stedet for to forskellige.